|
|
|
|
Efter lang tids søgen og i nært samarbejde med vore leverandører har vi endelig – i Tyrkiet – fundet den uspartlede og frostsikre travertin belægningssten, som rigtig mange kunder har efterspurgt. Det er med en lille smule stolthed, at vi nu kan præsentere frostsikker og uspartlet travertin i to fantastiske farver, som hver for sig eller i samspil vil skabe et skønt uderum i netop din have. Det specielle farvespil, som travertinen changerer i, smelter sammen til en unikt, samlet udtryk med masser af dybdeperspektiv. Hvis man først har forelsket sig i travertin, så er det for livet.
Ikke to sten er helt ens i travertin. Hver sten for sig og mange sten i samspil danner en nærmest grafisk helhed, som er enestående, og som ikke kan kopieres med andre materialer. Inviter elegance og skønhed indenfor i din have – med ægte og frostsikker travertin belægningssten fra LITHOS natursten.
Travertin får sit særlige væsen og udseende fra et virvar af små og store huller og ujævnheder i overfladen. Disse huller og en stor vandoptagelse i selve stenen er årsagen til, at mange typer uspartlet travertin kan volde vanskeligheder i det barske, nordiske vejrlig. Når der ligger vand i huller og fordybninger, og fordi selve stenen samtidigt suger en del vand, vil der ske sprængning og krakelering, når temperaturen bevæger sig under nul. Spartling løser problemet... men ødelægger samtidig farvespillet og dybdeeffekten.
TRAVERTINEN TÅLER DET NORDISKE VEJRLIG Vi fandt vores uspartlede, travertin i Tyrkiet. Stenen er mindre porøs og vandsugende end andre typer travertin, og der er færre og knap så dybe huller og ujævnheder i overfladen. Derfor er spartling overflødig. Stenen er uspartlet og kan alligevel lægges i din danske have, uden at du behøver bekymre dig, når vinteren sætter ind. Teknologisk Institut har testet og dokumenteret de frostsikre egenskaber for os.
|
CREAM TRAVERTIN BELÆGNINGSSTEN Cream Travertin er den klassiske hvide (eller rettere flødefarvede) travertin, som de fleste af os har beundret mange steder sydpå. Denne smukke sten får sit udtryk gennem den lyse farve og overfladens særlige struktur. En klassisk og stilren belægningssten.Hvis du vælger Cream Travertine til din have, vælger du ikke blot en bestemt sten i en bestemt farve og med en bestemt overflade. Her vælger du en sten for livet. Den bliver pænere år efter år. Et klart valg af livsstil. Tidløs kvalitet.
inkl. moms og frit leveret*
|
|
|
|
|
|